DA/Prabhupada 0035 - I denne krop er der to levende væsener: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0035 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1975 Category:DA-Quotes - Le...") |
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version) |
||
| Line 7: | Line 7: | ||
[[Category:Danish Language]] | [[Category:Danish Language]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | |||
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0034 - Alle får viden fra en autoritet|0034|DA/Prabhupada 0036 - Målet med vores liv|0036}} | |||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | |||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
<div class="center"> | <div class="center"> | ||
| Line 15: | Line 18: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|t-W9ExCdX_Y|In this Body There are Two Living Entities -<br />Prabhupāda 0035}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
<!-- BEGIN AUDIO LINK --> | <!-- BEGIN AUDIO LINK --> | ||
<mp3player> | <mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/751017BG.JOH_clip3.mp3</mp3player> | ||
<!-- END AUDIO LINK --> | <!-- END AUDIO LINK --> | ||
| Line 27: | Line 30: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | ||
Nu tog Krishna guruens position og Han begyndte at instruere. Tam uvāca hṛṣīkeśaḥ. Hṛṣīkeśa..., et andet navn for Krishna er Hṛṣīkeśa. Hṛṣīkeśa betyder hṛṣīka īśa. Hṛṣīka betyder sanserne, og īśa, herren. Derfor er Krishna herren over vores sanser, alles sanser. Det vil blive forklaret i det trettende kapitel, at kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi sarva-kṣetreṣu bhārata ([[Vanisource:BG 13.3|BG 13.3]]). I denne krop er der to levende væsner. Den ene er mig selv, den individuelle sjæl, atma; den anden er Krishna, Paramatma. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe arjuna tiṣṭhati ([[Vanisource:BG 18.61|BG 18.61]]). Så i virkeligheden er ejeren Paramatma. Jeg får chancen for at bruge den, så mine sanser, mine såkaldte sanser, det er ikke mine sanser. Jeg har ikke skabt min hånd. Hånden er skabt af Gud, eller af Krishna, gennem den materielle naturs mellemkomst, og jeg har fået denne hånd for at bruge den til mit formål, for at jeg kan spise, for at jeg kan samle. Men i virkeligheden er det ikke min hånd. Med andre ord, når denne hånd bliver lammet, jeg gør krav på "min hånd" - Men kan ikke bruge den, fordi håndens kraft er trukket tilbage af ejeren. Lige som i et hus, et lejet hus, som du bor i. Hvis så ejeren af huset, værten smider dig ud, så kan du kan ikke bo der. Du kan ikke bruge det. På samme måde kan vi bruge denne krop, så længe den virkelige ejer af kroppen Hrsikesa, tillader mig at opholde mig der. Derfor er Krishnas navn Hrsikesa. Og denne Krishnabevidsthedsbevægelse betyder, at vi har accepteret sanserne fra Krishna. Så de skal bruges for Krishna. I stedet for at bruge dem for Krishna, bruger vi dem til vores sansetilfredsstillelse. Det er vores elendige livstilstand. Præcis som hvis du lever et sted, hvor du skal betale husleje, men hvis du ikke betaler husleje - du tror det er din ejendom - så er der problemer. På samme måde, betyder Hrsikesa at den virkelige ejer er Krishna. Jeg har fået denne ejendom. Det bliver beskrevet i Bhagavad- gita. | Nu tog Krishna guruens position og Han begyndte at instruere. Tam uvāca hṛṣīkeśaḥ. Hṛṣīkeśa..., et andet navn for Krishna er Hṛṣīkeśa. Hṛṣīkeśa betyder hṛṣīka īśa. Hṛṣīka betyder sanserne, og īśa, herren. Derfor er Krishna herren over vores sanser, alles sanser. Det vil blive forklaret i det trettende kapitel, at kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi sarva-kṣetreṣu bhārata ([[Vanisource:BG 13.3 (1972)|BG 13.3]]). I denne krop er der to levende væsner. Den ene er mig selv, den individuelle sjæl, atma; den anden er Krishna, Paramatma. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe arjuna tiṣṭhati ([[Vanisource:BG 18.61 (1972)|BG 18.61]]). Så i virkeligheden er ejeren Paramatma. Jeg får chancen for at bruge den, så mine sanser, mine såkaldte sanser, det er ikke mine sanser. Jeg har ikke skabt min hånd. Hånden er skabt af Gud, eller af Krishna, gennem den materielle naturs mellemkomst, og jeg har fået denne hånd for at bruge den til mit formål, for at jeg kan spise, for at jeg kan samle. Men i virkeligheden er det ikke min hånd. Med andre ord, når denne hånd bliver lammet, jeg gør krav på "min hånd" - Men kan ikke bruge den, fordi håndens kraft er trukket tilbage af ejeren. Lige som i et hus, et lejet hus, som du bor i. Hvis så ejeren af huset, værten smider dig ud, så kan du kan ikke bo der. Du kan ikke bruge det. På samme måde kan vi bruge denne krop, så længe den virkelige ejer af kroppen Hrsikesa, tillader mig at opholde mig der. Derfor er Krishnas navn Hrsikesa. Og denne Krishnabevidsthedsbevægelse betyder, at vi har accepteret sanserne fra Krishna. Så de skal bruges for Krishna. I stedet for at bruge dem for Krishna, bruger vi dem til vores sansetilfredsstillelse. Det er vores elendige livstilstand. Præcis som hvis du lever et sted, hvor du skal betale husleje, men hvis du ikke betaler husleje - du tror det er din ejendom - så er der problemer. På samme måde, betyder Hrsikesa at den virkelige ejer er Krishna. Jeg har fået denne ejendom. Det bliver beskrevet i Bhagavad- gita. | ||
:īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ | :īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ | ||
| Line 33: | Line 36: | ||
:bhrāmayan sarva-bhūtāni | :bhrāmayan sarva-bhūtāni | ||
:yantrārūḍhāni māyayā | :yantrārūḍhāni māyayā | ||
:([[Vanisource:BG 18.61|BG 18.61]]) | :([[Vanisource:BG 18.61 (1972)|BG 18.61]]) | ||
Yantra: det er en maskine. Denne maskine har Krishna givet til mig for jeg ønskede at "hvis jeg får en maskine som den menneskelige krop, så kan jeg nyde på denne måde." Så Krishna opfylder dit ønske: "I orden." Og hvis jeg tænker, "hvis nu jeg får en maskine, hvor jeg direkte kan suge blod fra andre dyr," "I orden," siger Krishna, "tag du maskinen af en tigers krop og brug den." Så det er det, der sker. Derfor er Hans navn Hrsikesa. Og når vi virkelig forstår at "jeg er ikke ejeren af denne krop. Krishna er ejeren af denne krop. Jeg ønskede en speciel type krop som jeg kunne bruge til min sansetilfredsstillelse. Han har givet den og jeg er ikke lykkelig. Derfor vil jeg lære, hvordan jeg kan bruge denne maskine for ejeren," dette kaldes bhakti. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate ([[Vanisource:CC Madhya 19.170|CC Madhya 19.170]]). Når disse sanser - for Krishna er sansernes herre - Han er ejeren af denne krop - så når denne krop bliver brugt i Krishnas tjeneste, er det livets perfektion. | Yantra: det er en maskine. Denne maskine har Krishna givet til mig for jeg ønskede at "hvis jeg får en maskine som den menneskelige krop, så kan jeg nyde på denne måde." Så Krishna opfylder dit ønske: "I orden." Og hvis jeg tænker, "hvis nu jeg får en maskine, hvor jeg direkte kan suge blod fra andre dyr," "I orden," siger Krishna, "tag du maskinen af en tigers krop og brug den." Så det er det, der sker. Derfor er Hans navn Hrsikesa. Og når vi virkelig forstår at "jeg er ikke ejeren af denne krop. Krishna er ejeren af denne krop. Jeg ønskede en speciel type krop som jeg kunne bruge til min sansetilfredsstillelse. Han har givet den og jeg er ikke lykkelig. Derfor vil jeg lære, hvordan jeg kan bruge denne maskine for ejeren," dette kaldes bhakti. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate ([[Vanisource:CC Madhya 19.170|CC Madhya 19.170]]). Når disse sanser - for Krishna er sansernes herre - Han er ejeren af denne krop - så når denne krop bliver brugt i Krishnas tjeneste, er det livets perfektion. | ||
<!-- END TRANSLATED TEXT --> | <!-- END TRANSLATED TEXT --> | ||
Latest revision as of 19:01, 6 October 2018
Lecture on BG 2.1-11 -- Johannesburg, October 17, 1975
Nu tog Krishna guruens position og Han begyndte at instruere. Tam uvāca hṛṣīkeśaḥ. Hṛṣīkeśa..., et andet navn for Krishna er Hṛṣīkeśa. Hṛṣīkeśa betyder hṛṣīka īśa. Hṛṣīka betyder sanserne, og īśa, herren. Derfor er Krishna herren over vores sanser, alles sanser. Det vil blive forklaret i det trettende kapitel, at kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi sarva-kṣetreṣu bhārata (BG 13.3). I denne krop er der to levende væsner. Den ene er mig selv, den individuelle sjæl, atma; den anden er Krishna, Paramatma. Īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ hṛd-deśe arjuna tiṣṭhati (BG 18.61). Så i virkeligheden er ejeren Paramatma. Jeg får chancen for at bruge den, så mine sanser, mine såkaldte sanser, det er ikke mine sanser. Jeg har ikke skabt min hånd. Hånden er skabt af Gud, eller af Krishna, gennem den materielle naturs mellemkomst, og jeg har fået denne hånd for at bruge den til mit formål, for at jeg kan spise, for at jeg kan samle. Men i virkeligheden er det ikke min hånd. Med andre ord, når denne hånd bliver lammet, jeg gør krav på "min hånd" - Men kan ikke bruge den, fordi håndens kraft er trukket tilbage af ejeren. Lige som i et hus, et lejet hus, som du bor i. Hvis så ejeren af huset, værten smider dig ud, så kan du kan ikke bo der. Du kan ikke bruge det. På samme måde kan vi bruge denne krop, så længe den virkelige ejer af kroppen Hrsikesa, tillader mig at opholde mig der. Derfor er Krishnas navn Hrsikesa. Og denne Krishnabevidsthedsbevægelse betyder, at vi har accepteret sanserne fra Krishna. Så de skal bruges for Krishna. I stedet for at bruge dem for Krishna, bruger vi dem til vores sansetilfredsstillelse. Det er vores elendige livstilstand. Præcis som hvis du lever et sted, hvor du skal betale husleje, men hvis du ikke betaler husleje - du tror det er din ejendom - så er der problemer. På samme måde, betyder Hrsikesa at den virkelige ejer er Krishna. Jeg har fået denne ejendom. Det bliver beskrevet i Bhagavad- gita.
- īśvaraḥ sarva-bhūtānāṁ
- hṛd-deśe 'rjuna tiṣṭhati
- bhrāmayan sarva-bhūtāni
- yantrārūḍhāni māyayā
- (BG 18.61)
Yantra: det er en maskine. Denne maskine har Krishna givet til mig for jeg ønskede at "hvis jeg får en maskine som den menneskelige krop, så kan jeg nyde på denne måde." Så Krishna opfylder dit ønske: "I orden." Og hvis jeg tænker, "hvis nu jeg får en maskine, hvor jeg direkte kan suge blod fra andre dyr," "I orden," siger Krishna, "tag du maskinen af en tigers krop og brug den." Så det er det, der sker. Derfor er Hans navn Hrsikesa. Og når vi virkelig forstår at "jeg er ikke ejeren af denne krop. Krishna er ejeren af denne krop. Jeg ønskede en speciel type krop som jeg kunne bruge til min sansetilfredsstillelse. Han har givet den og jeg er ikke lykkelig. Derfor vil jeg lære, hvordan jeg kan bruge denne maskine for ejeren," dette kaldes bhakti. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate (CC Madhya 19.170). Når disse sanser - for Krishna er sansernes herre - Han er ejeren af denne krop - så når denne krop bliver brugt i Krishnas tjeneste, er det livets perfektion.