DA/Prabhupada 0549 - Det virkelige formål med yoga er at kontrollere sanserne: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0549 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1968 Category:DA-Quotes - Le...") |
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version) |
||
| Line 7: | Line 7: | ||
[[Category:DA-Quotes - in USA, Los Angeles]] | [[Category:DA-Quotes - in USA, Los Angeles]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | |||
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0548 - Hvis du er nået dertil, hvor du har ofret alting til Hari|0548|DA/Prabhupada 0550 - Løb ikke efter dette fatamogana, vend blot tilbage til Gud|0550}} | |||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | |||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
<div class="center"> | <div class="center"> | ||
| Line 15: | Line 18: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|_LcymO79wgU|Det virkelige formål med yoga er at kontrollere sanserne<br />- Prabhupāda 0549}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
<!-- BEGIN AUDIO LINK --> | <!-- BEGIN AUDIO LINK --> | ||
<mp3player> | <mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/681219-BG_part1_clip.mp3</mp3player> | ||
<!-- END AUDIO LINK --> | <!-- END AUDIO LINK --> | ||
| Line 27: | Line 30: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | ||
Tamāla Kṛṣṇa: " sansernes… ,udvikler en person tiltrækning til dem, og fra denne tiltrækning udvikles lyst, og fra lyst opstår vrede ([[Vanisource:BG 2.62|BG 2.62]])." Forklaring. "En der ikke er Kṛṣṇabevidst er offer for materielle ønsker, mens han tænker på sanseobjekterne. Sanserne har brug for virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke er beskæftigede i den transcendentale kærlige tjeneste til Herren, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i tjeneste til materialismen." | Tamāla Kṛṣṇa: " sansernes… ,udvikler en person tiltrækning til dem, og fra denne tiltrækning udvikles lyst, og fra lyst opstår vrede ([[Vanisource:BG 2.62 (1972)|BG 2.62]])." Forklaring. "En der ikke er Kṛṣṇabevidst er offer for materielle ønsker, mens han tænker på sanseobjekterne. Sanserne har brug for virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke er beskæftigede i den transcendentale kærlige tjeneste til Herren, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i tjeneste til materialismen." | ||
Prabhupāda: Ja. Her er yogasystemets hemmelighed. Yoga indriya-saṁyama. Det virkelige formål med yoga er at kontrollere sanserne. Vores materielle handlinger betyder at beskæftige sanserne i et bestemt objekt eller nydelse. Det er vores materielle beskæftigelse. Og yogasystemet betyder, at du bliver nødt til at kontrollere sanserne og afholde sanserne fra materiel fornøjelse, eller materiel nydelse og smerte, og omdirigere det, fokusere det mod at se Supersjælen Viṣṇu indeni dig selv. Det er det virkelige formål med yoga. Yoga betyder ikke... Selvfølgelig i begyndelsen er der forskellige regler og reguleringer, siddestillinger, bare for at få sindet under kontrol. Men de er ikke målet i sig selv. Målet er at stoppe materiel beskæftigelse og begynde på åndelig beskæftigelse. Så her forklares det. Fortsæt med at læse. | Prabhupāda: Ja. Her er yogasystemets hemmelighed. Yoga indriya-saṁyama. Det virkelige formål med yoga er at kontrollere sanserne. Vores materielle handlinger betyder at beskæftige sanserne i et bestemt objekt eller nydelse. Det er vores materielle beskæftigelse. Og yogasystemet betyder, at du bliver nødt til at kontrollere sanserne og afholde sanserne fra materiel fornøjelse, eller materiel nydelse og smerte, og omdirigere det, fokusere det mod at se Supersjælen Viṣṇu indeni dig selv. Det er det virkelige formål med yoga. Yoga betyder ikke... Selvfølgelig i begyndelsen er der forskellige regler og reguleringer, siddestillinger, bare for at få sindet under kontrol. Men de er ikke målet i sig selv. Målet er at stoppe materiel beskæftigelse og begynde på åndelig beskæftigelse. Så her forklares det. Fortsæt med at læse. | ||
| Line 37: | Line 40: | ||
Tamāla Kṛṣṇa: "Sanseobjekter. Og den eneste måde at slippe ud af denne forvirrende materielle eksistens er at blive Kṛṣṇabevidst." | Tamāla Kṛṣṇa: "Sanseobjekter. Og den eneste måde at slippe ud af denne forvirrende materielle eksistens er at blive Kṛṣṇabevidst." | ||
Prabhupāda: Man kan lære fra den Vediske litteratur at... Selvfølgelig, viser de os, Herren Śiva, Herren Brahmā. De blev også af og til tiltrukkede af sanseobjekter. Lige som Herren Brahmā, hans datter Sarasvatī... Sarasvatī anses for at være den mest perfekte form af skønhed, kvindelig skønhed, Sarasvatī. Så Herren Brahmā blev forblændet af sin datters skønhed bare for at vise os det eksempel, at selv personligheder som Herren Brahmā nogen gange bliver forblændede. Denne māyā er så stærk. Han glemte at "Hun er min datter." Så for at bøde for dette, måtte Brahmā forlade sin krop. Disse fortællinger findes i Śrīmad-Bhāgavatam. På samme måde også med Herren Śiva, da Kṛṣṇa fremkom foran ham som Mohinī-mūrti... Mohinī-mūrti... Mohinī betyder den mest blændende, smukke kvindelige form. Herren Śiva blev også gal efter Hende. Så hvorend Hun gik, forfulgte Herren Śiva hende. Og det beskrives, at mens han forfulgte Mohinī-mūrti, fik Herren Śiva udløsning. Så disse eksempler findes. Som der står i Bhagavad-gītā, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā ([[Vanisource:BG 7.14|BG 7.14]]). Hele den materielle energi forblænder enhver af os med denne skønhed, den kvindelige skønhed. I virkeligheden er der ingen skønhed. Det er illusion. Śaṅkarācārya siger at "Du følger efter denne skønhed, men har du analyseret denne skønhed? Hvad er denne skønhed?" Etad rakta-māṁsa-vikāram. Det er lige som vores elever, Govinda dāsī og Nara-nārāyaṇa, der former i gips. På det tidspunkt er der ingen tiltrækning. Men denne gips vil blive så tiltrækkende, når den bliver malet fint. På samme måde er denne krop en kombination af blod og muskler og årer. Hvis du skærer den øverste del af din krop, vil du straks opdage, at det hele indeni består af afskyelige frygtelige ting. Men udadtil når det er fint malet med māyās illusoriske farver, oh så er det meget tiltrækkende. Og det tiltrækker vore sanser. Det er årsagen til vores fangenskab. | Prabhupāda: Man kan lære fra den Vediske litteratur at... Selvfølgelig, viser de os, Herren Śiva, Herren Brahmā. De blev også af og til tiltrukkede af sanseobjekter. Lige som Herren Brahmā, hans datter Sarasvatī... Sarasvatī anses for at være den mest perfekte form af skønhed, kvindelig skønhed, Sarasvatī. Så Herren Brahmā blev forblændet af sin datters skønhed bare for at vise os det eksempel, at selv personligheder som Herren Brahmā nogen gange bliver forblændede. Denne māyā er så stærk. Han glemte at "Hun er min datter." Så for at bøde for dette, måtte Brahmā forlade sin krop. Disse fortællinger findes i Śrīmad-Bhāgavatam. På samme måde også med Herren Śiva, da Kṛṣṇa fremkom foran ham som Mohinī-mūrti... Mohinī-mūrti... Mohinī betyder den mest blændende, smukke kvindelige form. Herren Śiva blev også gal efter Hende. Så hvorend Hun gik, forfulgte Herren Śiva hende. Og det beskrives, at mens han forfulgte Mohinī-mūrti, fik Herren Śiva udløsning. Så disse eksempler findes. Som der står i Bhagavad-gītā, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā ([[Vanisource:BG 7.14 (1972)|BG 7.14]]). Hele den materielle energi forblænder enhver af os med denne skønhed, den kvindelige skønhed. I virkeligheden er der ingen skønhed. Det er illusion. Śaṅkarācārya siger at "Du følger efter denne skønhed, men har du analyseret denne skønhed? Hvad er denne skønhed?" Etad rakta-māṁsa-vikāram. Det er lige som vores elever, Govinda dāsī og Nara-nārāyaṇa, der former i gips. På det tidspunkt er der ingen tiltrækning. Men denne gips vil blive så tiltrækkende, når den bliver malet fint. På samme måde er denne krop en kombination af blod og muskler og årer. Hvis du skærer den øverste del af din krop, vil du straks opdage, at det hele indeni består af afskyelige frygtelige ting. Men udadtil når det er fint malet med māyās illusoriske farver, oh så er det meget tiltrækkende. Og det tiltrækker vore sanser. Det er årsagen til vores fangenskab. | ||
<!-- END TRANSLATED TEXT --> | <!-- END TRANSLATED TEXT --> | ||
Latest revision as of 16:07, 7 October 2018
Lecture on BG 2.62-72 -- Los Angeles, December 19, 1968
Tamāla Kṛṣṇa: " sansernes… ,udvikler en person tiltrækning til dem, og fra denne tiltrækning udvikles lyst, og fra lyst opstår vrede (BG 2.62)." Forklaring. "En der ikke er Kṛṣṇabevidst er offer for materielle ønsker, mens han tænker på sanseobjekterne. Sanserne har brug for virkelig beskæftigelse, og hvis de ikke er beskæftigede i den transcendentale kærlige tjeneste til Herren, vil de helt sikkert søge beskæftigelse i tjeneste til materialismen."
Prabhupāda: Ja. Her er yogasystemets hemmelighed. Yoga indriya-saṁyama. Det virkelige formål med yoga er at kontrollere sanserne. Vores materielle handlinger betyder at beskæftige sanserne i et bestemt objekt eller nydelse. Det er vores materielle beskæftigelse. Og yogasystemet betyder, at du bliver nødt til at kontrollere sanserne og afholde sanserne fra materiel fornøjelse, eller materiel nydelse og smerte, og omdirigere det, fokusere det mod at se Supersjælen Viṣṇu indeni dig selv. Det er det virkelige formål med yoga. Yoga betyder ikke... Selvfølgelig i begyndelsen er der forskellige regler og reguleringer, siddestillinger, bare for at få sindet under kontrol. Men de er ikke målet i sig selv. Målet er at stoppe materiel beskæftigelse og begynde på åndelig beskæftigelse. Så her forklares det. Fortsæt med at læse.
Tamāla Kṛṣṇa: "I den materielle verden er alle, inklusiv Herren Śiva og Herren Brahmā - for slet ikke at tale om andre halvguder på de himmelske planeter - ofre for indflydelsen fra sanseobjekter."
Prabhupāda: Sanseobjekter, ja.
Tamāla Kṛṣṇa: "Sanseobjekter. Og den eneste måde at slippe ud af denne forvirrende materielle eksistens er at blive Kṛṣṇabevidst."
Prabhupāda: Man kan lære fra den Vediske litteratur at... Selvfølgelig, viser de os, Herren Śiva, Herren Brahmā. De blev også af og til tiltrukkede af sanseobjekter. Lige som Herren Brahmā, hans datter Sarasvatī... Sarasvatī anses for at være den mest perfekte form af skønhed, kvindelig skønhed, Sarasvatī. Så Herren Brahmā blev forblændet af sin datters skønhed bare for at vise os det eksempel, at selv personligheder som Herren Brahmā nogen gange bliver forblændede. Denne māyā er så stærk. Han glemte at "Hun er min datter." Så for at bøde for dette, måtte Brahmā forlade sin krop. Disse fortællinger findes i Śrīmad-Bhāgavatam. På samme måde også med Herren Śiva, da Kṛṣṇa fremkom foran ham som Mohinī-mūrti... Mohinī-mūrti... Mohinī betyder den mest blændende, smukke kvindelige form. Herren Śiva blev også gal efter Hende. Så hvorend Hun gik, forfulgte Herren Śiva hende. Og det beskrives, at mens han forfulgte Mohinī-mūrti, fik Herren Śiva udløsning. Så disse eksempler findes. Som der står i Bhagavad-gītā, daivī hy eṣā guṇamayī mama māyā duratyayā (BG 7.14). Hele den materielle energi forblænder enhver af os med denne skønhed, den kvindelige skønhed. I virkeligheden er der ingen skønhed. Det er illusion. Śaṅkarācārya siger at "Du følger efter denne skønhed, men har du analyseret denne skønhed? Hvad er denne skønhed?" Etad rakta-māṁsa-vikāram. Det er lige som vores elever, Govinda dāsī og Nara-nārāyaṇa, der former i gips. På det tidspunkt er der ingen tiltrækning. Men denne gips vil blive så tiltrækkende, når den bliver malet fint. På samme måde er denne krop en kombination af blod og muskler og årer. Hvis du skærer den øverste del af din krop, vil du straks opdage, at det hele indeni består af afskyelige frygtelige ting. Men udadtil når det er fint malet med māyās illusoriske farver, oh så er det meget tiltrækkende. Og det tiltrækker vore sanser. Det er årsagen til vores fangenskab.