DA/Prabhupada 0872 - Det er essentielt, at det menneskelige samfund inddeles i fire afdelinger: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 French Pages with Videos Category:French Pages - 207 Live Videos Category:Prabhupada 0872 - in all Languages Category:...") |
m (Text replacement - "(<!-- (BEGIN|END) NAVIGATION (.*?) -->\s*){2,15}" to "<!-- $2 NAVIGATION $3 -->") |
||
| Line 1: | Line 1: | ||
<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> | <!-- BEGIN CATEGORY LIST --> | ||
[[Category:1080 | [[Category:1080 Danish Pages with Videos]] | ||
[[Category: | [[Category:Danish Pages - 207 Live Videos]] | ||
[[Category:Prabhupada 0872 - in all Languages]] | [[Category:Prabhupada 0872 - in all Languages]] | ||
[[Category: | [[Category:DA-Quotes - 1975]] | ||
[[Category: | [[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]] | ||
[[Category: | [[Category:DA-Quotes - in Australia]] | ||
[[Category: | [[Category:Danish Language]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- | <!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | ||
{{1080 videos navigation - All Languages| | {{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0871 - Kongerne blev styret af førsteklasses bramanaer, helgener|0871|DA/Prabhupada 0873 - Bhakti indebærer, at vi må befri os selv fra betegnelser|0873}} | ||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | <!-- END NAVIGATION BAR --> | ||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
| Line 19: | Line 19: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|RZdfUFd88Ak|Det er essentielt, at det menneskelige samfund inddeles i fire afdelinger<br />- Prabhupāda 0872}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
| Line 31: | Line 31: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | ||
Det er essentielt at det menneskelige samfund opdeles i fire afdelinger. Så på nuværende tidspunkt, er der praktisk talt ingen brāhmaṇa, ingen kṣatriya, ingen vaiśya, kun śūdras, fjerde klasses mænd. Så du kan ikke forvente nogen lykke, når du bliver vejledt af fjerde klasses mænd. Det er ikke muligt. Derfor er der en kaotisk situation i hele verden. Ingen er lykkelige. Så det er essentielt, at det menneskelige samfund skal opdeles i fire afdelinger. Den brāhminske klasse er de førsteklasses ideelle mennesker, så det ses gennem deres karakter, deres opførsel, andre vil prøve at følge. Yad yad ācarati śreṣṭhaḥ ([[Vanisource:BG 3.21|BG 3.21]]). Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse betyder, at vi forsøger at skabe førsteklasses mennesker. Det er Kṛṣṇabevidsthed, denne bevægelse. Så derfor har vi disse regler og reguleringer: ingen ulovlig sex, ingen kødspisning, ingen beruselse, intet hasardspil. Det er et førsteklasses menneskes første kvalifikationer. Så vi prøver, så godt vi kan, at gøre nogle mennesker til ideelle førsteklasses mennesker. Men tidligere var der. Catur... | Det er essentielt at det menneskelige samfund opdeles i fire afdelinger. Så på nuværende tidspunkt, er der praktisk talt ingen brāhmaṇa, ingen kṣatriya, ingen vaiśya, kun śūdras, fjerde klasses mænd. Så du kan ikke forvente nogen lykke, når du bliver vejledt af fjerde klasses mænd. Det er ikke muligt. Derfor er der en kaotisk situation i hele verden. Ingen er lykkelige. Så det er essentielt, at det menneskelige samfund skal opdeles i fire afdelinger. Den brāhminske klasse er de førsteklasses ideelle mennesker, så det ses gennem deres karakter, deres opførsel, andre vil prøve at følge. Yad yad ācarati śreṣṭhaḥ ([[Vanisource:BG 3.21 (1972)|BG 3.21]]). Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse betyder, at vi forsøger at skabe førsteklasses mennesker. Det er Kṛṣṇabevidsthed, denne bevægelse. Så derfor har vi disse regler og reguleringer: ingen ulovlig sex, ingen kødspisning, ingen beruselse, intet hasardspil. Det er et førsteklasses menneskes første kvalifikationer. Så vi prøver, så godt vi kan, at gøre nogle mennesker til ideelle førsteklasses mennesker. Men tidligere var der. Catur... | ||
Der er stadig. Tro ikke at alle mennesker er lige intelligente eller i samme kategori. Nej. Der er stadig en intelligent klasse af mennesker. Som dem der er videnskabsmænd eller filosoffer, religiøse, de skal forestille at være førsteklasses mennesker. Men desværre, kan ingen nu se forskel på, hvem der er første klasse eller sidste klasse. Så for ordentlig ledelse af hele samfundet må første klasse, anden klasse, tredje klasses mennesker være der. på samme måde som der er forskellige dele af kroppen: hovedet, armen, maven og benet. Det er naturligt. Så uden hovedet, hvis vi kun har arme og mave og ben, så er det en død krop. Så med mindre du bliver vejledt, det menneskelige samfund, af førsteklasses mennesker, er hele samfundet et dødt samfund. Der må være opdelinger i forhold til cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma... ([[Vanisource:BG 4.13|BG 4.13]]). Ikke på baggrund af fødsel, men på baggrund af kvaliteter. Så enhver kan blive uddannet til at blive første klasses, anden klasses, som han vil. Det kaldes civilisation. | Der er stadig. Tro ikke at alle mennesker er lige intelligente eller i samme kategori. Nej. Der er stadig en intelligent klasse af mennesker. Som dem der er videnskabsmænd eller filosoffer, religiøse, de skal forestille at være førsteklasses mennesker. Men desværre, kan ingen nu se forskel på, hvem der er første klasse eller sidste klasse. Så for ordentlig ledelse af hele samfundet må første klasse, anden klasse, tredje klasses mennesker være der. på samme måde som der er forskellige dele af kroppen: hovedet, armen, maven og benet. Det er naturligt. Så uden hovedet, hvis vi kun har arme og mave og ben, så er det en død krop. Så med mindre du bliver vejledt, det menneskelige samfund, af førsteklasses mennesker, er hele samfundet et dødt samfund. Der må være opdelinger i forhold til cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma... ([[Vanisource:BG 4.13 (1972)|BG 4.13]]). Ikke på baggrund af fødsel, men på baggrund af kvaliteter. Så enhver kan blive uddannet til at blive første klasses, anden klasses, som han vil. Det kaldes civilisation. | ||
Nogle mennesker uddannes til at være førsteklasses, nogle uddannes som andenklasses mennesker, og nogle mennesker uddannes som tredjeklasses mennesker, og resten, der ikke kan uddannes, de assisterer de andre tre højere klasser. Det kaldes for śūdra. Så... ...det er ikke muligt. Et menneske, hvis han er ordentligt uddannet, hvis han er villig til at modtage instruktioner, så kan han blive førsteklasses. Ligegyldigt om. Selv hvis man er født i en lavere klasse, så betyder det ikke noget. Gennem uddannelse, kan han blive førsteklasses. Det er Bhagavad-gītās foreskrift. | Nogle mennesker uddannes til at være førsteklasses, nogle uddannes som andenklasses mennesker, og nogle mennesker uddannes som tredjeklasses mennesker, og resten, der ikke kan uddannes, de assisterer de andre tre højere klasser. Det kaldes for śūdra. Så... ...det er ikke muligt. Et menneske, hvis han er ordentligt uddannet, hvis han er villig til at modtage instruktioner, så kan han blive førsteklasses. Ligegyldigt om. Selv hvis man er født i en lavere klasse, så betyder det ikke noget. Gennem uddannelse, kan han blive førsteklasses. Det er Bhagavad-gītās foreskrift. | ||
| Line 41: | Line 41: | ||
:striyaḥ śūdrāḥ tathā vaiśyā | :striyaḥ śūdrāḥ tathā vaiśyā | ||
:te 'pi yānti parāṁ gatim | :te 'pi yānti parāṁ gatim | ||
:([[Vanisource:BG 9.32|BG 9.32]]) | :([[Vanisource:BG 9.32 (1972)|BG 9.32]]) | ||
Parāṁ gatim. Parāṁ gatim betyder at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen - det er vores virkelige hjem, den åndelige verden - og leve der for evigt, lyksaligt, i fuld viden. Det er vores ægte position. Så her er vi kommet til denne materielle verden for at få materiel nydelse. Og jo flere planer vi lægger for at nyde materielt, jo mere indviklede bliver vi. Det ved vi ikke. De tror, at materiel sansenydelse er livets formål. Nej, det er ikke livets formål. Sådan bliver man mere og mere viklet ind. | Parāṁ gatim. Parāṁ gatim betyder at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen - det er vores virkelige hjem, den åndelige verden - og leve der for evigt, lyksaligt, i fuld viden. Det er vores ægte position. Så her er vi kommet til denne materielle verden for at få materiel nydelse. Og jo flere planer vi lægger for at nyde materielt, jo mere indviklede bliver vi. Det ved vi ikke. De tror, at materiel sansenydelse er livets formål. Nej, det er ikke livets formål. Sådan bliver man mere og mere viklet ind. | ||
<!-- END TRANSLATED TEXT --> | <!-- END TRANSLATED TEXT --> | ||
Latest revision as of 17:37, 1 October 2020
750519 - Lecture SB - Melbourne
Det er essentielt at det menneskelige samfund opdeles i fire afdelinger. Så på nuværende tidspunkt, er der praktisk talt ingen brāhmaṇa, ingen kṣatriya, ingen vaiśya, kun śūdras, fjerde klasses mænd. Så du kan ikke forvente nogen lykke, når du bliver vejledt af fjerde klasses mænd. Det er ikke muligt. Derfor er der en kaotisk situation i hele verden. Ingen er lykkelige. Så det er essentielt, at det menneskelige samfund skal opdeles i fire afdelinger. Den brāhminske klasse er de førsteklasses ideelle mennesker, så det ses gennem deres karakter, deres opførsel, andre vil prøve at følge. Yad yad ācarati śreṣṭhaḥ (BG 3.21). Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse betyder, at vi forsøger at skabe førsteklasses mennesker. Det er Kṛṣṇabevidsthed, denne bevægelse. Så derfor har vi disse regler og reguleringer: ingen ulovlig sex, ingen kødspisning, ingen beruselse, intet hasardspil. Det er et førsteklasses menneskes første kvalifikationer. Så vi prøver, så godt vi kan, at gøre nogle mennesker til ideelle førsteklasses mennesker. Men tidligere var der. Catur...
Der er stadig. Tro ikke at alle mennesker er lige intelligente eller i samme kategori. Nej. Der er stadig en intelligent klasse af mennesker. Som dem der er videnskabsmænd eller filosoffer, religiøse, de skal forestille at være førsteklasses mennesker. Men desværre, kan ingen nu se forskel på, hvem der er første klasse eller sidste klasse. Så for ordentlig ledelse af hele samfundet må første klasse, anden klasse, tredje klasses mennesker være der. på samme måde som der er forskellige dele af kroppen: hovedet, armen, maven og benet. Det er naturligt. Så uden hovedet, hvis vi kun har arme og mave og ben, så er det en død krop. Så med mindre du bliver vejledt, det menneskelige samfund, af førsteklasses mennesker, er hele samfundet et dødt samfund. Der må være opdelinger i forhold til cātur-varṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma... (BG 4.13). Ikke på baggrund af fødsel, men på baggrund af kvaliteter. Så enhver kan blive uddannet til at blive første klasses, anden klasses, som han vil. Det kaldes civilisation.
Nogle mennesker uddannes til at være førsteklasses, nogle uddannes som andenklasses mennesker, og nogle mennesker uddannes som tredjeklasses mennesker, og resten, der ikke kan uddannes, de assisterer de andre tre højere klasser. Det kaldes for śūdra. Så... ...det er ikke muligt. Et menneske, hvis han er ordentligt uddannet, hvis han er villig til at modtage instruktioner, så kan han blive førsteklasses. Ligegyldigt om. Selv hvis man er født i en lavere klasse, så betyder det ikke noget. Gennem uddannelse, kan han blive førsteklasses. Det er Bhagavad-gītās foreskrift.
- māṁ hi pārtha vyapāśritya
- ye 'pi syuḥ pāpa-yonayaḥ
- striyaḥ śūdrāḥ tathā vaiśyā
- te 'pi yānti parāṁ gatim
- (BG 9.32)
Parāṁ gatim. Parāṁ gatim betyder at gå tilbage hjem, tilbage til Guddommen - det er vores virkelige hjem, den åndelige verden - og leve der for evigt, lyksaligt, i fuld viden. Det er vores ægte position. Så her er vi kommet til denne materielle verden for at få materiel nydelse. Og jo flere planer vi lægger for at nyde materielt, jo mere indviklede bliver vi. Det ved vi ikke. De tror, at materiel sansenydelse er livets formål. Nej, det er ikke livets formål. Sådan bliver man mere og mere viklet ind.