DA/Prabhupada 0021 - Med så mange skilsmisser i dette land

From Vanipedia
Jump to: navigation, search



Why So Many Divorces In This Country -
Prabhupāda 0021


Lecture on SB 6.1.26 -- Honolulu, May 26, 1976

Så det er den almindelige måde at leve på. Alle er optagede af disse materielle aktiviteter, og det grundlæggende princip for material handling er grhastha, familieliv. Familieliv, i forhold til det vediske system, eller overalt, er ansvarligt liv for at opretholde kone, børn. Alle er beskæftigede. De tror, at dette er den eneste pligt. "At opretholde familien, det er min pligt. Så behageligt som muligt. Det er min opgave." Man tænker ikke på, at denne opgave bliver udført selv af dyrene. De har også børn, som de giver mad. Hvad er forskellen? Derfor bruges her ordet mudha. Mudha betyder æsel. En det er beskæftiget med den slags pligter, bhuñjānaḥ prapiban khādan. Prapiban. Prapiban betyder at drikke, og bhunjanah betyder at spise. Mens man spiser, mens man drikker, khadan, mens man tygger, carva casya raja preya. Der er fire slags føde. Nogen gange tygger vi, nogen gange slikker vi , (sanskrit) nogen gange synker vi og nogen gange drikker vi. Så der er fire slags føde. Derfor synger vi catuḥ vidhā śrī-bhagavat-prasādāt. Catuh vidha betyder fire slags. Så vi tilbyder Deiteterne så mange retter indenfor disse fire kategorier. Noget tygges, noget slikkes op, noget bliver slugt. På den måde.

Så bhuñjānaḥ prapiban khādan bālakaṁ sneha-yantritaḥ. Faderen og moderen sørger for deres børn, hvordan de får mad. Vi har set, at Moder Yasoda giver Krishna mad. Det samme. Her er forskellen. Vi giver et almindeligt barn mad, lige som kattene og hundene gør men Moder Yasoda mader Krishna. Den samme fremgangsmåde. Ingen forskel i fremgangsmåden, men den ene har Krishna i centrum og den anden et omskifteligt midtpunkt. Det er forskellen. Når det er centreret om Krishna, så er det åndeligt. og når midtpunktet er omskifteligt, så er det materielt. Der er ingen forskel mellem materielt.... Det er forskellen. Der er....Præcis som med lystne ønsker og kærlighed, ren kærlighed. Hvad er forskellen mellem lystne ønsker og ren kærlighed? Her blandes mand og kvinde, blandes med lystfulde ønsker, og Krishna blander sig også med gopierne. Overfladisk set ser det ud som det samme. Men hvad er forskellen? Så denne forskel er blevet forklaret af forfatteren af Caitanya-caritamrta, at hvad er forskellen mellem lystfulde ønsker og kærlighed? Dette er blevet forklaret. Han har sagt, ātmendriya-prīti-vāñchā-tāre bali 'kāma' (CC Adi 4.165), "Når jeg ønsker at tilfredsstille mine sanser, er det kama." Men kṛṣṇendriya-prīti-icchā dhare 'prema' nāma, "Og når vi ønsker at tilfredsstille Krishnas sanser, så er det kærlighed, prema." Det er forskellen. Her i den materielle verden er der ingen kærlighed fordi hverken manden eller kvinden forstår at," jeg er sammen med manden, manden der tilfredsstiller sine ønsker med mig." Nej. "Jeg vil tilfredsstille mine ønsker." Det er det grundlæggende princip. Manden tænker at, "ved at være sammen med denne kvinde, kan jeg tilfredsstille mine sansers ønsker. og kvinden tænker at "ved at være sammen med denne mand, vil jeg få tilfredsstillet mine ønsker." Derfor er det meget udbredt i de vestlige lande, Så snart der er problemer med den personlige sansetilfredsstillelse, straks er der skilsmisse. Dette er psykologisk, hvorfor er der så mange skilsmisser i dette land. Den grundlæggende årsag er at "så snart jeg ikke kan blive tilfredsstillet, så vil jeg ikke have det." I Srimad Bhagavatam siges det: dam patyam ratim eva hi. I denne tidsalder, betyder mand og kone sextilfredsstillelse, personligt. Der er intet spørgsmål om at "Vi skal leve sammen; vi skal tilfredsstille Krishna ved at blive uddannede i, hvordan man tilfredsstiller Krishna." Det er Krishnabevidsthedsbevægelsen.