DA/Prabhupada 0821 - Pandit betyder ikke universitetsuddannet, pandit betyder Sama-cittah
Lecture on SB 5.5.3 -- Vrndavana, October 25, 1976
I Kali-yuga er en brāhmaṇa bare en, der har en to-paisa tråd, det er det hele. Men det er ikke en brāhmaṇa. Brāhmaṇa betyder śamo damo titikṣā(BG 18.42). Det er symptomerne. På samme måde som mahātmā ikke betyder en bestemt slags beklædning. Men folk har udnyttet denne beklædning, veśopajivibhiḥ (SB 12.3.38). Og selv de fattige i Indien vil også i dag respektere en person klædt i safron-farvet tøj. Når han kommer til en landsby, har han intet besvær. Alle vil tale med ham, invitere ham, give ham et sted at være, give ham mad. Stadigvæk, (Hindi: "Hr. kom her. Spis prasādam.") Alle vil spørge. Fattige mennesker har udnyttet det. uden uddannelse, uden nogen..., de gør det for at løse deres økonomiske problemer. Også her i Vṛndāvana kan du finde så mange mennesker, der er kommet hertil, fordi der er så mange chatras. Du kan få gratis cāpāṭi, ḍāl. Du vil opdage om morgenen, at der så mange fra den uheldige klasse, de er kommet til Vṛndāvana bare for at få brød og ḍāl. Og de indsamler og bytter det. De køber bīḍīer.
Så alt, i Kali-yuga, alt bliver misbrugt. Men śāstra vejleder os i, hvem der er en brāhmaṇa, hvem der er mahātmā. Så gives der en form for mahātmā: mahāntas te sama-cittāḥ (SB 5.5.2). De er ligesindede. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54). Samaḥ sarveṣu bhūteṣu. Det er mahātmā. Han har realiseret, er Brahman-realiseret, så han ser ingen forskel, hverken fra menneske til menneske, eller fra menneske til dyr. Selv en...
- vidyā-vinaya-sampanne
- brāhmaṇe gave hastini
- śuni caiva śvapāke ca
- paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ
- (BG 5.18)
Paṇḍita betyder ikke, at han har en eksamen. Paṇḍita betyder sama-cittāḥ. Det er sama-cittāḥ. Cāṇakya Paṇḍita siger det også,
- mātṛ-vat para-dāreṣu
- para-dravyeṣu loṣṭra-vat
- ātma-vat sarva-bhūteṣu
- yaḥ paśyati sa paṇḍitaḥ
Han er paṇḍita. Ellers er han en slyngel. Mātṛ-vat para-dāreṣu. Så snart du ser en kvinde, med undtagelse af din egen hustru, tiltaler du hende straks som "moder." Det er paṇḍita. Det er paṇḍita. Ikke at man taler, 'phish-phish,' med andres hustruer. Så er han en slyngel. Så mātṛ-vat para-dāreṣu para-dravyeṣu loṣṭra-vat: at man ikke rører andres ejendom. Skrald er der ingen der rører. Men folk er så uheldige. Jeg har set det i Hong Kong, de samler mad fra skrald på samme måde som hunde. Jeg har oplevet det. Nogen smider maden bort, og så bliver det samlet ind. Folk er så uheldige. Så skrald er der ingen der rører. Men i Kali-yuga må man samle papir, samle tøjstykker, så man kan gøre forretninger med affald. Affald er urørligt, men i Kali-yuga er folk så uheldige, at de også finder værdi, i det de finder i affaldet.
Så uanset hvad, mahāntas, dette er symptomerne. Sama-cittāḥ: de tænker ikke på den måde, "Oh, her er en hindu, her er en Muslim, her er en rig mand, her er en fattig mand." Nej. Han er venlig mod alle. Det er en guddommelig kvalifikation.