DA/Prabhupada 0924 - Bare negativ giver ingen mening. Der må være positiv

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

Bare negativ giver ingen mening. Der må være positiv
- Prabhupāda 0924


730422 - Lecture SB 01.08.30 - Los Angeles

Den der har færdiggjort syndfuldt liv. Yeṣām anta-gataṁ pāpaṁ janānāṁ puṇya-karmaṇām (BG 7.28). Hvem kan færdiggøre syndfuldt liv? Den der er beskæftiget med fromme aktiviteter. For man må udføre aktiviteter, have en beskæftigelse. Så hvis man er beskæftiget med fromme handlinger, vil ens syndfulde aktiviteter forsvinde. På den ene side bør man forsøge på at ødelægge det syndfulde livs søjler. På den anden side må han beskæftige sig med fromt liv. Man kan ikke bare være teoretisk, for alle må have en form for beskæftigelse. Hvis ikke han har en from beskæftigelse, så vil han ikke bare være i stand til at teoretisere.

For eksempel, i praksis, jeres regering bruger millioner af dollar for at stoppe beruselse. Det ved alle. Men regeringen er ikke lykkedes med det. Hvordan kan du få dem til at stoppe med LSD eller beruselse bare gennem at lovgive eller holde foredrag? Det er ikke muligt. Du må give dem en god beskæftigelse. Så vil det ske automatisk... Og i praksis kan man se at vore studenter, der kommer her, vi instruerer dem: "ingen beruselse." Og de opgiver det med det samme. Og regeringen er mislykkedes. Det er praktisk. Paraṁ dṛṣṭvā nivartate (BG 2.59). Hvis ikke du giver en god beskæftigelse til nogen, så kan du ikke stoppe hans dårlige beskæftigelse. Det er ikke muligt. Derfor giver vi to sider - god beskæftigelse, og samtidig forbud. Vi siger ikke at: "Ingen ulovlig sex, ingen beruselse, nej, nej..." Bare det negative giver ingen mening. Der må være noget positivt. For alle ønsker at være beskæftigede. Det er fordi vi er levende væsner. Vi er ikke døde sten.

De andre filosoffer, de prøver på at blive døde sten gennem meditation. "Lad mig tænke på ingenting, upersonlighedfilosofi." Hvordan kan du kunstigt gøre det til ingenting? Dit hjerte, dit sind er fyldt med aktiviteter. Så disse kunstige ting. De vil ikke hjælpe det menneskelige samfund. Denne såkaldte yoga, såkaldte meditation, det er slyngelstreger det hele. For der er ingen beskæftigelse. Her er der beskæftigelse. Her er alle beskæftigede med at stå tidligt op om morgenen for at tilbyde ārātrika til Deiteterne. De forbereder dejlig mad. De dekorerer, laver blomsterkranse, så mange beskæftigelser. De går ud med saṅkīrtana gruppen, de hverver folk gennem at sælge bøger. Beskæftiget døgnet rundt. Derfor er de i stand til at opgive dette syndfulde liv. Paraṁ dṛṣṭvā nivartate (BG 2.59).

Lige som... Alt bliver beskrevet i Bhagavad-gītā. Lige som på hospitalet. På hospitalet er der mange patienter, de spiser ikke noget på dagen for Ekādaśī. Betyder det, at de observerer Ekādaśī? Han længes bare efter, "Hvornår kan jeg spise, hvornår kan jeg spise, hvornår kan jeg spise?" Men disse studenter, de spiser ingenting helt frivilligt. Vi siger ikke, at du ikke må spise noget. Lidt frugt, nogle blomster. Det er det hele. Så paraṁ dṛṣṭvā nivartate (BG 2.59). Som med et barn. Han har noget i sin hånd; han spiser. Og hvis du giver ham noget bedre, så vil han smide den mindre gode ting væk og tage imod det, der er bedre. Så her er Kṛṣṇabevidsthed, denne bedre beskæftigelse, bedre liv, bedre filosofi, bedre bevidsthed, alt er bedre. Derfor kan de opgive de syndfulde handlinger, og det vil ophøjes til Kṛṣṇabevidsthed.

Så disse aktiviteter foregår ikke kun i det menneskelige samfund. Også i dyrenes samfund. Dyresamfundet, havdyrene, for alle er Kṛṣṇas del og eje, sønner. Så de rådner i denne materielle verden. Så Kṛṣṇa har en plan, en stor plan om at udfri dem. Han kommer personligt. Nogen gange sender Han sine meget fortrolige hengivne. Nogen gange kommer Han Selv. Nogen gange efterlader Han instruktioner som Bhagavad-gītā.