DA/Prabhupada 1074 - Al elendighed, vi oplever i denne materielle verden, skyldes kroppen

Forrige side - video 1073

Næste side - video 1075

Original Vaniquotes page in English

---

Load video

YouTube

YouTube might collect personal data. Privacy Policy

ContinueDismiss

660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

Et andet sted i Bhagavad Gita siges det også,

avyakto 'kṣara ity uktas

tam āhuḥ paramāṁ gatim

yaṁ prāpya na nivartante

tad dhāma paramaṁ mama

(BG 8.21)

Avyakta betyder ikke-manifesteret Selv dele af den materielle verden er ikke manifesteret for os. Vore sanser er så mangelfulde, at vi ikke kan se hvor mange stjerner, hvor mange planeter, der er i dette materielle univers. Den vediske litteratur giver os information om alle planeter. Vi kan tro på det eller ej, men alle de planeter, til hvilke vi er forbundede, er beskrevet i den vediske litteratur, især i Śrīmad-Bhāgavatam. Men den materielle verden, der ligger hinsides den materielle sfære, paras tasmāt tu bhāvo 'nyo (BG 8.20), denne avyakta, den umanifesteret åndelige sfære, erparamāṁ gatim, det vil sige, at man bør ønske, man skal længes efter at nå dette højeste rige. Og når man en gang nærmer sig dette højeste rige, yaṁ prāpya, når man når dertil, na nivartante, så behøver man ikke vende tilbage til den materielle verden. Det sted, som er Herrens evige rige, derfra, hvor vi ikke behøver at vende tilbage, det burde være vores... Så kan man stille spørgsmålet, hvordan skal man nærme sig Herrens højeste bolig? Det beskrives også i Bhagavad Gita. Der siges det i kapitel 8 vers 5,6,7 og 8, at metoden til at nærme sig den Højeste Herre eller Hans bolig, det beskrives også som følger:

anta-kāle ca mām eva

smaran muktvā kalevaram

yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ

yāti nāsty atra saṁśayaḥ

(BG 8.5)

Anta Kale, ved livest slutning, på dødstidspunktet, Anta-kāle ca mām eva. Den, der husker Krishna, hvis man kan huske. En døende person, ved dødstidsunktet, hvis man husker Krishnas form, og ved sådan erindring, når man forlader sin nuværende krop, så vil man med sikkerhed komme til den åndelige rige, mad-bhāvam. Bhavam betyder den åndelige natur. Yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ yāti. Mad-bhāvam betyder ligesom naturen af det højeste væsens transcendentale natur. Som vi har beskrevet ovenfor, at den Højeste Herre er sac-cid-ānanda-vigraha (BS 5.1). Han har sin form, men den form er evig, sat, og fuld af viden, chit, og fuld af lykke, ananda. Vi kan bare sammenligne vores nuværende krop og se om den er sac-cid-ānanda. Nej. Denne krope er asat. I stedet for sat er den asat. Antavanta ime dehā (BG 2.18), Bhagavad-gītā siger, at denne krop er antavat, forgængelig. Og...Sac-cid-ānanda. I stedet for at blive sat, bliver den asat, lige det modsatte. Og i stedet for at være chit, fuld af viden, er den fuld af uvidenhed. Vi har ingen viden om det åndelige rige, ej heller har vi perfekt viden om selv denne verden. Der er så meget, vi ikke ved noget om, så kroppen er uvidende. I stedet for at være fuld af viden er den uvidende. Så kroppen er forgængelig, fuld af uvidenhed og nirānanda. I stedet for at være fuld af lykke er den fuld af elendighed. Al den lidelse vi oplever i den materielle verden, det skyldes altsammen denne krop.