DA/Prabhupada 1077 - Herren er Absolut, så der er ingen forskel på Hans navn og Ham selv

From Vanipedia
Jump to: navigation, search

The Lord Being Absolute, There is No Difference Between His Name and Himself - Prabhupāda 1077


660219-20 - Lecture BG Introduction - New York

Śrīmad-Bhāgavatam kaldes bhāṣyo 'yaṁ brahma-sūtrāṇām. Det er den naturlige kommentar til Vedānta-sūtra. Så al denne litteratur, hvis vi overfører vore tanker, tad-bhāva-bhāvitaḥ, sadā. Sadā tad-bhāva-bhāvitaḥ (BG 8.6). En, der altid er beskæftiget... Ligesom materialisten er altid beskæftiget med at læse noget materielt læsestof som aviser, ugeblade, fiktions noveller osv, og mange slags videndskab og filosofi alle disse ting af forskelligt tankestof På samme måde, hvis vi overfører denne tendens til at læse til den vediske litteratur som Vyasadeva meget venligt har præsenteret for os, så er det helt muligy for os at ihukomme den Højeste Herre på dødstidspunktet. Herren selv gar foreslået, at dette er den eneste måde, nej ikke foreslået, det er et faktum. Nāsty atra saṁśayaḥ (BG 8.5). Utvivlsomt. Der er ingen tvivl om det. Tasmāt, Herren foreslår derfor, tasmāt sarveṣu kāleṣu mām anusmara yudhya ca (BG 8.7). Han råder Arjuna til, mām anusmara yudhya ca. Han siger ikke blot, at du skal bare fortsætte med at huske Mig og opgive dit arbejdskald. Nej, sådan forholder det sig ikke. Herren foreslår aldrig noget upraktisk. I denne verden må man arbejde for at opretholde sin krop. Dette arbejde er inddelt i fire afdelinger af sociale ordener: brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya, śūdra. Den intelligente orden i samfundet, de arbejde på en anden måde, Den administrtive orden i samfundet, arbejder også men på en anden måde. Den forretningsmæssige samfunds orden, den produktive klasse, arbejder også på forskellig vis. Og arbejder klassen, de arbejder på deres måde. I det menneskelige samfund, enten som arbejder eller købmand, eller som politiker eller administrator. eller som den højeste orden, intelligentiaen, folk med litterære karrierer eller videnskabsforskere, alle er de beskæftiget med et arbejde, for man må arbejde, kæmpe for sin eksistens. Så Herren råder os - du behøver ikke opgive din stand, men på samme tid kan du huske Mig. Mām anusmara (BG 8.7). Det vil hjælpe en til at huske Mig på dødstidspunktet. Hvis man ikke konstant øver sig i at huske Mig, samtidigt med at man kæmper for sin eksistens, så er det ikke muligt. Den samme anvisning gives os af Herren Caitanya, kīrtanīyaḥ sadā hariḥ (CC Adi 17.31). Kīrtanīyaḥ sadā. Man bør altid øve sig på at chante Herrens navne. Herrens og Hans navn er ikke forskellige. Så her gives denne instruktion af Herren Krishna til Arjuna, at mām anusmara (BG 8.7), husk bare på Mig, Og Herren Chaitanya's instruktion, "Syng altid Kṛṣṇas navn." Her siger Krishna, at du skal altid huske på Mig eller husk Krishna, Og Herren Chaitanya siger, syng altid Krishnas navn. Så der er ingen forskel, fordi Krishna og Krishnas navn er ikke forskellige på det absolutte plan. På det absolutte plan er der ingen forskel på den ene ting og en anden. Det er det absolutte stadie. Så Herren er absolut, der er ingen forskel på Hans navn og Ham selv. Så vi må øve os således, tasmāt sarveṣu kāleṣu (BG 8.7). 24 timer i døgnet, konstant må vi tilpasse vores livsbeskæftigelse på en sådan måde at vi kan huske det 24 timer i døgnet. Hvordan er det muligt? Ja, det er muligt. Det kan lade sig gøre. Et groft eksempel gives af ācāryaerne i den forbindelse. Hvad er det ekesmpel? Det siges, at en kvinde der er knyttet til en anden mand, selvom hun er gift, men hun er knyttet til en anden mand. Og den slags tilknytning bliver meget stærk. Det kaldes parakīya-rasa. Hvadenten vi snakker om en mand eller kvinde, hvis en mand kan lide en anden kvinde end sin hustru, eller hvis en kvinde kan lide en anden mand end den hun er gift med, så bliver denne tilknytning meget stærk. Så acharyaerne giver eksemplet på en kvindes dårlige karakter, som er knyttet til en anden mand end sin ægtefælle, hun tænker konstant på ham, men samtidigt viser hun sin mand, at hun har travlt med huslige affærer, så hendes mand ikke opdager noget. Men hun tænker konstant på tiden, hvor hun vil mødes med sin elsker om natten på trods af at være beskæftiget i huset som den perfekte hustru, På samme måde bliver vi nødt til at huske den højeste ægtefælle, Sri Krishna samtidigt med at vi udfører vores pligter meget fint. Det er muligt, men det kræver en stærk følelse af kærlighed.